Månedens billede september 2010

Måneden forløb ikke helt som ventet, ej heller i det med at finde månedens billede. I hvert fald ikke det jeg havde håbet på :-(
I stedet gav det mig så mulighed for, eller anledning til at "kaste" mig over en bearbejdningsform af billeder der for mit vedkommende har ligget lidt stille et godt stykke tid nu. Opgaven med at finde et motiv der egner sig til denne billedebehandling kan være meget svær. Det gælder om at finde noget der er enkel i opbygningen, kontrasterne skal være i orden og kan man så dertil ligge et prægnant farvetryk - er der mulighed for at arbejde med de såkaldt "hidden fractals", og få disse "lokket" frem blandt alle de mange informationer et digitalt billede indeholder. Om det er lykkedes? tja - det må være op til den enkelte :-)
Motivet er såmænd en dynge armeringsjern, noget der bliver brugt flittigt på min arbejdsplads i disse måneder.

En uge der gav skrammer.

Uge 37 begyndte som de fleste andre uger. Med en mandag morgen og et job der venter på at blive passet. Så vidt så godt - og relativt normalt. Det skulle nu ret hurtigt vise sig at det "normale" stille og roligt fadede ud. Dagen blev lang, meget lang - inden det blev fyraften og mulighed for at komme til køjs. Det blev det nu heller ikke meget bedre af - så lidt ud på natten var der ingen vej udenom. Der blev bestilt blå lys og overnatning på det lokale "Hotel" Hobro.

Herfra begyndte det at blive bedre. Det er - dét må det være - et ønskescenarium at have en eller flere skønne kvinder, teens, madammer og andre drømmevæsener på hver finger, der bare venter på at opfylde ens mindste ønske/behov  morgen - middag - aften, og sandelig også ind i mellem. Det finder man ikke mange steder - vel?

Knivskarp underholdning var der skam også på "hotellet".

Eneste problem her var dog, at den skæggede Tetjenske "bandit" forventede publikumsdeltagelse, men dog ingen klapsalver :-)
Snit så lange som en halv arm + det løse, blev lagt så selv Jack Sparrow eller Zorro ville ha' været misundelige.

Og der blev ryddet ud i skramlet der inde - så noget har det vel været godt for?



Det var så den uge - 37 - en uge der, som andre uger, ikke kan gøres om. Lige i dette tilfælde gør det nu heller ikke så meget. Oplevelserne i løbet  af ugen kunne jeg sgu godt have undværet. Nu står den så på 6 ugers påtvungen "ferie", håber fa'me at uge 37 var den første af dem!
Alt over et kilo - det skal jeg lade ligge/stå - det bliver svært, ellers må jeg vel ud og hyre en fotocaddy :-)

Øl i stride strømme

Så oprandt dagen - dagen hvor det skulle prøves af!
Jeg har aldrig været den store øldrikker, eller kender af det fludium for den sags skyld. Jeg har dog så længe det har været muligt at købe dem, nydt de hundedyre specialøl. Af en eller anden årsag, sikkert nok pga. prisen som ofte har ligget over hvad man kunne få en rimelig god rødvin for, er det aldrig blevet til det store med de købeøl. Hva' pokker, øl er jo kun vand og lidt humle, ikke sandt? Vin er der års forberedelser med. Pleje af stokkene, plukning af druerne, presning og lagring, mao. masser af arbejde forbundet med vin. Helt det samme har jeg nok ikke ment var gældende for øllet - og slet ikke det masseproducerede "sprøjt" der kan købes for en 3-5 kr. flasken.
Øl - Øl og atter Øl! Og Øl er Øl - men jeg skulle blive klogere skulle jeg. Gennem snart flere år har jeg hørt og læst om min lillebroders øl, håndbrygget selvsagt - som det hedder nu om dage. Uden nærmere ølbagtanke var vi en tur på Vestkysten i den spæde forsommer og brormand skulle naturligvis i den anledning også besøges - nu skulle det være, der skal sgu smages på det øl som jeg har hørt så meget om.
Lad det være sagt med det samme - jeg var i den grad solgt. Det håndbryg var lækkerier for både gane, næse og syn. Med den præsentation af håndbrygget øl var der ingen vej uden om. Det måtte jeg også i gang med.
Det var så ulempen ved det besøg. Udgifterne til eget lille bryghus er siden tordnet derudaf, ja nærmest løbet løbsk. Der skal virkeligt drikkes igennem hvis de kroner skal "tjenes" ind igen. Men det skal der ikke og det skal de ikke. Her er det glæden ved eget smagsfuldt håndbrygget øl der tæller, og glæden ved at kunne byde gæster på et glas godt øl.
Læretiden hos min bror er helt sikkert ikke overstået endnu. Men efter vi nu sammen har brygget ca. 100 liter øl, hvoraf noget (desværre) er konsumeret og noget står til gæring og atter andet til lagring/modning var det tid for mig at prøve at stå på egne ben.
Denne gang skulle det ikke være hverken den kulsorte stout eller en Abby Ale.
Det skulle være en herlig IPA (India Ale Pale) og en fransk inspireret Bastogneøl.
Som skrevet - så oprandt dagen hvor jeg skulle stå på egne ben. Og det blev IPA'en der måtte lægge for.