For nogle dage siden var jeg en tur oppe ved skovpavillionen for at lede efter motiver. Det udartede sig ganske anderledes end jeg lige havde regnet med. En tur rundt om bygningen for at bese skaderne efter vinteren, trykke næsen mod ruderne for at se ind -og en pludselig indskydelse ved indgangen. Jeg trak i døren, som viste sig at være ulåst. Det samme gjaldt iøvrigt de andre døre jeg tog i. Fristelsen var for stor, så jeg åbnede og gik ind. Desværre har tidens tand de sidste 35-40 år været hårde ved den gamle pavillion. Hærværket har bestemt heller ikke pyntet på indtrykket. Det var langt fra en positiv oplevelse.
Men det satte nu også skub i en tur hen ad Memory Lane :-)
