søndag den 28. november 2010

Månedens billede november 2010

Det var vel ikke lige dét man havde forventet - at skulle begraves i sne allerede i november måned.
Ikke desto mindre blev det sådan. Nu kan man så kun have det lille håb at det ikke skal vare lige til foråret - dét vil sgi godt nok være for surt.
Motivet er fra Højmarken ved Hadsund. Tømmerstakken kunne have gjort godt - om den havde ligget opskåret hjemme og klar til fyret.

lørdag den 6. november 2010

Månedens billede oktober 2010

Denne måned har også været præget af stærkt begrænsede udfoldelsesmuligheder, mao. blev det ikke til så meget.
Månedens billede i oktober skulle have været noget "særligt". Det lykkedes så ikke helt - så måske en slags "anti-månedens-billede" og et eksempel på hvordan det IKKE skal gøres:-)
Billedet er fra Väneren i Sverige en meget stomfuld dag i oktober. Her gjorde stativet ingen nytte, med mindre jeg da havde haft en sæk cement eller lignende med til at stabilisere med - det havde jeg så ikke lige ved hånden. Så det blev en halv mavelanding og halv rygplasker i strandkanten med kameraet trykket godt fast på en lille klippe. Lang lukketid og et ND filter skulle have givet et blødt og softet billede. Ikke en gang dét kunne gøre det - blæsten ruskede, og for at det ikke skal være løgn - stod det pludselig ned i stænger (men nu er det jo også Sverige), så yderligere forsøg må vente til en anden gang.