mandag den 20. september 2010

En uge der gav skrammer.



Uge 37 begyndte som de fleste andre uger. Med en mandag morgen og et job der venter på at blive passet. Så vidt så godt - og relativt normalt. Det skulle nu ret hurtigt vise sig at det "normale" stille og roligt fadede ud. Dagen blev lang, meget lang - inden det blev fyraften og mulighed for at komme til køjs. Det blev det nu heller ikke meget bedre af - så lidt ud på natten var der ingen vej udenom. Der blev bestilt blå lys og overnatning på det lokale "Hotel" Hobro.
Herfra begyndte det at blive bedre. Det er - dét må det være - et ønskescenarium at have en eller flere skønne kvinder, teens, madammer og andre drømmevæsener på hver finger, der bare venter på at opfylde ens mindste ønske/behov  morgen - middag - aften, og sandelig også ind i mellem. Det finder man ikke mange steder - vel?

Knivskarp underholdning var der skam også på "hotellet".
Eneste problem her var dog, at den skæggede Tetjenske "bandit" forventede publikumsdeltagelse, men dog ingen klapsalver :-)
Snit så lange som en halv arm + det løse, blev lagt så selv Jack Sparrow eller Zorro ville ha' været misundelige.

Og der blev ryddet ud i skramlet der inde - så noget har det vel været godt for?



Det var så den uge - 37 - en uge der, som andre uger, ikke kan gøres om. Lige i dette tilfælde gør det nu heller ikke så meget. Oplevelserne i løbet  af ugen kunne jeg sgu godt have undværet. Nu står den så på 6 ugers påtvungen "ferie", håber fa'me at uge 37 var den første af dem!
Alt over et kilo - det skal jeg lade ligge/stå - det bliver svært, ellers må jeg vel ud og hyre en fotocaddy :-)

3 kommentarer:

  1. Uffda det er sgutte noget videre kunstværk... Det hotel ville jeg godt nok skrotte. Havde de ikke noget i køkkenet de kunne snitte i?
    Bort set fra det så vil jeg da hjertens gerne bære dit udstyr (hvis du altså tør...)

    SvarSlet
  2. Næh - kønt kan man vel ikke påstå det er, og slet ikke noget kunstværk :-)
    Køkkenet, tja, ja, jow - de sagde de var udgået for flæskestege, så valget faldt på mig :-(

    SvarSlet
  3. Hmm... Det var så en ganske go' grund til at blive ØL-vegetar??? :0)

    SvarSlet