Så er vi begyndt at varme os ved tanken.

Skønt, at man her i den kolde tid  kan begynde at varme sig ved tanken, og forberedelserne til årets ferie.
Atter en gang bliver det Provence der må "holde" for.
Et af de faste mål, for mig, er Mont Ventoux. Et bjerg jeg SKAL op på hver gang vi er dernede - turen op bliver dog ikke på cykel :-)

Knapt 2000 meters højde er ensbetydende med at der, selv i de sidste dage af juni stadig ligger sne på nordsiden af bjerget - skulle man få det for varmt, kan man jo tage sig en rulletur i sneen, selv om den ikke er så ren mere. Men kølig/kold, dét er den sgu.

Turen op til observatoriet i 1912 meters højde, et meget berømt målområde for Tour de France, er spækket med hårnålesving og fantastiske udsigter og svimlende afgrunde. Her er det med at holde tungen lige i munden. I grunden et lidt besynderligt udtryk - her vil jeg mene det mere var at holde øjnene lige på kørebanen og en let fod på speederen, afløst af motorbremsen når der går nedad.
Når man er på det bjerg og ser hvor stærkt dem på cykel kører ned af de utrolig stejle veje - kan man kun få respekt. Ikke om jeg skulle nyde noget af den fart, selv ikke på fire hjul.

Belønningen, når man når toppen, er den mest fantastiske udsigt. Er man heldig at "ramme" bjerget en dag hvor der ikke er alt for meget varmeflimmer i luften, skulle man kunne se helt til alperne - de anes lige i baggrunden af billedet.

Udsigterne er mange, qua de mange bjerge i området. Det ene efter det andet pas åbenbarer nye smukke scenerier.

Som så mange andre steder i Frankrig, er også mange af bjergpassene "oversået" med symboler af forskellig art. Religiøse som her - men de mest fremherskende er nok alligevel alle de statuer, mindetavler og anden form for national stolthed over den franske indsats, og ikke mindst tab af menneskeliv under de to store verdenskrige.

Nu er det jo ikke kun for udsigternes skyld vi tager til Frankrig - kulturen spiller skam også en stor rolle.
Ganske vist er dette museum ikke Louvre - og ganske vist havde det ikke åbent. Men så har vi da gjort forsøget.
Jeg tror faktisk at dette meget lille museum i Aubres, lidt uden for Nyons, er det mindste jeg nogensinde har set :-)

Gastronomien, den franske, er for os også en stor del af glæden ved det sydfranske. Nu kan men vel med rette påpege at det på billedet viste IKKE er et udtryk for "ægte" fransk gastronomi. Men for de der søger uden for de  restrauranter, hvis væsenligste indsats mht. madlavningen er at kunne tegne fine streger med en spids genstand i Saucen (læs: sovs), er det at gå på markeder og finde de lokalt producerede varer - som der findes et righoldigt udbud af - et must. Mange af de lokale produkter er også gastronomi, måske bare i en lidt bredere forstand.