Marrik Foto Blog

Hvad er dét?

2012-01-23T18:49:00.000+01:00

Hen ad vejen, som man siger - vil jeg forsøge om jeg kan komme om ved motiver der til tider kan være vanskelige at identificere. Med andre ord....

HVAD ER DET?

Kom med et bud på hvad dette motiv kan være for en størrelse.

Julen er reddet

2011-12-18T17:19:00.002+01:00

Endelig lykkedes det at få de bestilte ål til rygning. Det har ellers knebet en del de senere år - men i år skulle det så være.
Efter en nat i saltkarret, efterfølgende skylning og aftørring blev de hængt i rygeovnen. Nu skulle de så tørres en smule ved ovnvarmen inden der for alvor skal varme på. Ovntørring for at forhindre de bliver runkne og i værste fald revner i skindet - tørringen gør skindet mere sejt.
En lille times tid ved en 85-90 grader med træ fra rødel og sluttelig en små par timer med røg fra bøgesmuld.
Så bliver resultatet så nogenlunde dette.

Efter rygningen og afkølingen ligger de, ålene, på lit de parade.
Det lykkedes mao. at gennemføre uden at ødelægge det hele :-)

Nå, men nu havde jeg jo gang i røgeriet - så hvad med lige at drøne en 2-kilos lammekølle ind, der var jo plads.
Som sagt så gjort. Dyret, eller i hvert fald en del af det, hængt på plads.
110 grader i knap et par timer og derefter røg til temperaturen i rygeoven var helt aftaget.
Nu er køllen tildels tilberedt, og skal ikke have så lang tid i ovnen - men en tilberedningstid på en 180 grader i 45-60 minutter. Vil tro det så er noget der ligner et "herremåltid", i hvert fald hvis køllen får følgeskab af min egen Dry Irish Stout.
Nå ja, lidt af årstidens grøntsager mv. slipper vi vel ikke for :-)

Jeg har en fornemmelse af at det var et fejltrin at smide dimsen i et fad - tror ikke rigtig at den har en kinamands chance for at "overleve" de kommende dage.
Så må vi nøjes med ålene og lidt af de fire sider laks der skal varmryges en af de kommende dage.
Så julefrokosten er alligevel reddet, og dermed julen.

Mine nye øl, belgisk og fransk, som jeg bryggede midt i november er forlængst blevet færdige og tappet på fustager og flasker. Med lidt held når de blive drikkeklare inden nytår. Hvis ikke - har jeg vist nok noget andet :-)

Orkanen

2011-11-30T11:34:00.002+01:00

Søndag den 27. november 2011 havde meteorologerne lovet frisk vind over land og by - faktisk havde de lovet en orkan i anmarch. Det var en mulighed vi ikke kunne lade gå fra os.
Så efter vi havde sagt farvel til en kær fotoven der havde begunstiget os med et besøg i weekenden - skulle det være.
Vi fik lavet en kande kaffe og smurt en madpakke. Tanket lidt ekstra på bilen - man ved jo aldrig :-)

Undervejs til Hirtshals syntes vi nu ikke der umiddelbart var noget der tydede på det voldsomme vejr. Den opfattelse ændrede sig da vi kom ud til kysten. Temmelig frisk vind, og en vind der de næste par timer konstant øgede i styrke. Det kom til at blæse lige ud.

Havet, om man så må sige, kogte over. Metertykke skumbræmmer blæste ind på kysten og over veje og moler.

Jeg skulle absolut helt ned på stranden, hvilket fik til resultat at jeg pludselig stod i en skumbølge der nåede op til midt på lårene. Heldigvis kun skum, så en gennembløder blev det ikke til :-)

En tur ud langs nordvestkajen gav nogle spektakulære øjeblikke. Når der var samlet tilstrækkelig med skum på molens yderside, og der kom et ekstra kraftigt vindstød kom der formeligt bølger af skum væltende ind over molen.

Adskillige biler fik fornøjelsen af en tur gennem skummet - herunder os selv.

Ydermolen og fyret var til tider helt væk i bølgerne og vindens rasen.

Samme mole - blot fra et andet sted på havnen og et andet lys. Lyset og skyerne skiftede utrolig hurtigt - men der var nu også god hjælp at hente hos vinden til det. I øvrigt var det næsten umuligt at stå bare nogenlunde stille med kameraet i hånden, så en del af billederne er taget inde fra bilen.
Men sådan er det når man er mageligt anlagt - og gerne vil passe på det dyrebare fotogrej.

Det nordlige havnehovede.

I øvrigt var det ganske spøjs at opleve elementernes rasen, i hvert fald når man er i rimelig sikkerhed. Vi, og andre, skulle selvfølgelig så langt up på nordvestmolen som muligt.
Faktisk gav det minder om vejret for præcist et år siden - det lignede en regulær snestorm, men var en "skumstorm".

Flere bilister skulle absolut ind i skumdyngerne, de blev forvandlet til "skumfiduser". Ganske utilsigtet prøvede vi det samme.
Bilen trængte mildest talt til en grundig afsaltning da vi kom hjem efter turen.

Småjollerne var ved at synke, sådan virkede det, i skummet fra havet.
En oplevelse af de bedre, denne tur.
Ganske vist har jeg i mine yngre dage oplevet vejr der var værre end dette, og det til havs. Selv om det kan virke vildt til havs, ser man jo ikke virkningerne af vejret på helt den samme måde som i land.

Alt i alt en givtig eftermiddag, vi fik en på "opleveren".
Jeg kunne bare godt have ønsket mig at vores gode veninde, Fif, havde taget med os nordpå. I stedet valgte hun, efter afskeden, at køre til Torsminde for at tage billeder af orkanen der. Desværre for hende blev det mest til billeder taget fra bilen - men hun nød at kunne ligge vandret i luften, uden at vælte forover. Se hendes billeder HER
I det store hele slap vi for skader efter det voldsomme vejr - først da vi nærmede os hjemmet, hvor der er mere skovbevoksning - begyndte det med stormfældede træer. Lidt nord for byen lå træerne ud over hovedvejen, heldigvis så vi det i tide. Efterfølgende, vi stoppede, ringede vi 114 for at melde om de væltede træer. Det kunne de ikke tage sig af, ring til Falck. Det gjorde vi så - her blev vi på det nærmeste afkrævet alt lige fra navn, adresse, telefonnummer og et kontonummer, hvem skulle de sende regningen til - vi opgav og kørte hjem.
Dagen derpå gik med afsaltning af bil, rensning af fotogrejet med trykluft, vatpinde, rens til objektiverne osv. osv. - men er det sluppet med det, er det også okay :-)

Månedens billede november 2011

2011-11-27T20:31:00.001+01:00

Vindstød af orkanstyrke - sagde de. Det skal nok passe, i hvert fald blæste det temmelig meget lige ud den eftermiddag sidst i november. Årets første efterårsstorm, og formentlig også den sidste da vinteren (i følge kalenderen) begynder om ganske få dage.
Lokaliteten er Hirtshals havnemole søndag den 27. november under den lovede orkan. Det er længe siden der sidst har blæst sådan her i landet, så fristelsen var for stor - kunne ikke blive hjemme. Den korteste afstand til en vestkysthavn med moler og havnebassiner er Hirtshals - så det blev da også målet for for den lille oplevelses og fototur.
Motivet er havet der er blevet pisket til skum og vælter ind over molen. Der var biler der blev begravet i skummet, herunder os selv. Bilen står nu til en kraftig gang afsaltning :-)

Øletiketter

2011-11-23T23:16:00.004+01:00

Efter at have ledt i måneder for at finde noget egnet papir til øletiketter, lykkedes det endelig.
Dels skulle papiret kunne holde til at blive en kende fugtigt uden at farverne løb ud, altså et spørgsmål om at finde noget papir der kunne klare det krav, samtidig med at der skulle komme et akceptabelt print ud af det.
Dels, og lige så vigtigt var det at finde noget papir der var egnet til at klæbe på flasker. Mangt og meget er forsøgt med en påklæbning. Nogle bruger mælk til at lime etiketten fast med, hvilket er ok - men risikoen for at farverne løber ud er for stor, da det næsten er givet at det er det der sker.

Andre har valgt løsningen med at lime etiketterne fast med eks. limstifter og andre limtyper. Her er så lige problemet med at få limresterne af flaskerne igen. Og jo, flaskerne er til genbrug med der til hørende rengøring og desinficering - et lidt surt job, men det svarer sig da flaskerne, som er halvliters, ikke er helt billige i indkøb.

Efter at have fundet noget papir, selvklæbende og aftagelige, der kunne klare disse krav, var det nu med at begive sig i kast med at "designe" etiketterne. Lige i øjeblikket har jeg kun fire slags øl på flaske, og det er så disse der er lavet "design" til.
Jeg er selv lidt i tvivl om hvilke af de to typer der virker bedst - men hælder nok til den nederste slags. Måske det er pga. dovenskab da jeg med dem kan nøjes med at skifte farven ud på båndet, og selvfølgelig teksten :-)

Nu er der ikke meget i denne verden der er statisk, ej heller etiketters udseende. Skulle man hen ad vejen få andre ideer til en etiket, er det vist bare med at arbejde med nogle udkast.

Det bliver sikker inden for de nærmeste dage da der i øjeblikket står 2 fyldte gærspande med indhold ( 40-50 L.) og bobler lystigt.
Så en 8-10 dage mere og disse to øltyper, som jeg venter mig en del af, er klar til at komme på fustage og flasker.
Så er det med at tøjle tålmodigheden i en måned eller tre. Øllet bliver kun bedre af at eftermodne. Men efter en måned skulle man gerne kunne vurdere om det bliver til rigtig godt øl - eller en "ommer"

Om øllet står mål med etiketterne - eller om etiketterne står mål med øllet, får være en afgørelse andre må træffe.
Men de der har smagt på noget af øllet - vil ha' mere :-)

Lige den her lille håndfuld står bare og venter på en kær fotoven.
De burde kunne holde sig i årevis - men tror nu ikke det bliver nødvendigt :-)

Månedens billede oktober 2011

2011-11-22T23:48:00.000+01:00

Vel ikke som sådan særlig interessant, månedens billede.
Men det er nu lige så meget tænkt som et eksempel på at, næsten uanset hvor ringe et hus er - kan det sælges. Her er der tilsyneladende ikke tale om et "udkantssverige". Det er derfra billedet stammer, taget i efterårsferien. Lokaliteten er en lille vestsvensk skærgårdshavn, Grundsund, hytten er placeret ganske få meter fra kajkanten. Sikkert derfor at prisen på hytten er på ikke mindre end 900.000 kr. Svenske kr. ganske vist - men alligevel.
Huset står vist ikke til at redde. Soklen er smuldret bort, det samme gælder en stor del af de "stommer" det er bygget af. Et vaskeægte håndværker tilbud, må man sige :-)

Månedens billede september 2011

2011-11-22T22:55:00.001+01:00

Månedens billede er fra starten af september, ferien lå sent i år.
Et af målene for ferien var at gense Arles og se noget af det vi ikke nåede sidst vi var der for snart mange år siden.
Bl.a. havde vi bestemt os for at finde Van Gogh's berømte Langlois bro. Den var unægteligt noget nemmere at finde med en gps installeret i bilen - sidst fandt vi den nemlig ikke.
Hvad der overraskede mig lidt var at det var mig ikke muligt at finde samme vinkel som Van Gogh havde anvendt, det på trods af at han lavede adskillige billeder af broen.

Et andet mål var at finde/gense det lille hyggelige torv. Et torv, hvor det sidst vi var der, danner ramme om nogle gevaldige "fester", forstået på den måde, at det er på dette torv tyren fra den foregående uges tyrefægtning bliver fortæret. Nu bliver tyrene ganske vist ikke dræbt i arenaen - men det kommer nu alligevel!
En fantastisk velsmagende tyreragout der havde stået og simret hele dagen blev serveret. Hertil et leben af musikanter og bargæster der slæbte Pernod i stride strømme ud fra baren.
Alt dette oplevede vi ikke denne gang - vi var der senere på året og det var heller ikke i en weekend. Men ganske rart alligevel at sidde samme sted og lade minderne fra den gang komme på nethinden og genopfriske oplevelsen.

Som før nævnt, det var mange år siden vi sidst havde været der. Dette torv kneb det også for os at finde. Hovedårsagen skal nok findes i at rigtig meget er lavet om i byen. Enkelte pladser og torve har undergået en forskønnelseskur.
Vi fandt det dog tilsidst - til dels ved hjælp af det flotte "pejlemærke" på hjørnet af et af torvets mange restauranter og barer.

Månedens billede august 2011

2011-11-22T22:22:00.000+01:00

Årets sommerferie gik til Sydfrankrig. Det er langt fra første gang vi har taget turen derned. Men i år skulle turen undervejs gå omkring Jurabjergene og dernæst de Provencalske alper "Haute Provence". Et af turens højdepunkter, i hvet fald mht. meterhøjde, var Col de Calbier i knap 2400 o/h. En del genvordigheder (det får vente til anden anledning) inden vi nåede toppen og de fantastiske udsigter. Gletseren på La Mieje som var meget tydelig at se fra Col de Calbier.

Her var der ganske synlige tegn på den globale opvarmning.
Set i forhold til gamle/ældre billeder af gletseren er der ikke meget tilbage - der er gået voldsom svind i gletseren.
Synsmæssigt virkede det som om vi var nogenlunde i samme højde som isen derovre, hvilket dog nok ikke helt stemmer overens med den temperatur på de 25 grader der var da vi var der, i så fald havde der vist ikke været noget tilbage af isen.

Photography Masters Cup

2011-11-03T13:49:00.004+01:00

Dear Erik,

CONGRATULATIONS on being a Nominee at the 5th Annual Photography Masters Cup with:
Nominee in Nature | Raabjerg Mile

13,321 entries were received from 83 countries and your work received a high percentage of votes overall. Certainly an achievement, well done!

The Awards Jury represents the industry's biggest names and tastemakers who reviewed the entries online before making the nominations shortlist and honoring 272 title awards in 18 categories. The Awards could not have wished for a better group of professionals to work with.

We will be promoting your nomination through our international network and PR campaign.
Congratulations once again on being a Nominee and we wish you a most successful photography year.

Best regards,

Basil O'Brien
Creative Director

Efter jeg indsendte billedet i foråret havde jeg faktisk glemt alt om min deltagelse i Masters Cup. For en lille måned siden fik jeg en mail fra Mastes Cup, at mit billede var blevet nomineret og at dommerne ville foretage den endelige votering den 29. oktober, med oplysning om vinderne i de 18 kategorier. Det blev ved nomineringen og dermed heller ikke del i præmiesummen. Jeg får dog i januar tilsendt et diplom for nomineringen. Er det flot, kommer det vel op et sted - er det ikke, hvem ved hvor det så havner? :-)
Nå, men trods alt vel ikke så dårligt at få billedet, blandt over 13.000 andre billeder, nomineret.

Pressemeddelsen kan læses HER

Månedens billede juli 2011

2011-09-23T14:16:00.001+02:00

Umiddelbart er der måske ikke så meget der tyder på at dette motiv er fra et sejlskibsstævne - og dog. Øllet har vel altid, i hvert fald i århundreder, været en del af det at sejle.
Lyrisk er teksten ikke helt på højde med de bedste digtere. Men pyt, de par linier på den rullende øltank er såmænd meget rammende.

I starten af juli blev der afholdt Nordisk træskibsstævne på Mariager Fjord. En lang række af de smukke gamle træskibe var repræsenteret i Hobro Havn.

Ikke alle var lige velholdte, men generelt var der en meget fin standart over de gamle skuder. Prisværdigt at der stadig er nogle der værner om de stolte gamle sejlskibstraditioner.

Selvom gasterne på skibene var af yngere årgange og ikke har prøvet det hårde liv på de store have - sådan for alvor, kravlede de alligevel ganske hjemmevant rundt i rigningen på skuderne.

Morderner tider har så sandelig også indhentet sejlskibene. Gasterne optaget af internet, mobiltelefoni. Og tydeligvis hygger de sig med det :-)

Et festligt skue med de mange smukke skibe ved kaj i Hobro.

Ankerklydsset med et anker der, tilsyneladende, ikke bliver "badet" så tit.

Ved stævnet, kan man vel sige, er det store drenge (og piger) der "leger" med store skibe.

Men store drenge kan skam også lege med små skibe.

Månedens billede juni 2011

2011-09-23T13:49:00.000+02:00

Månedens billede er fra Møns Klint.
Det er nu lidt på kant med sandheden at det er fra juni måned. Faktisk fra de sidste par dage i maj. Men den fotografiske dovenhed har været så overvældende i juni, at jeg ikke kunne finde et eneste - sikkert fordi kameraet slet ikke har været oppe af tasken :-(

Møns Klint er i sig selv et besøg værdigt, en ret unik forekomst af kridt i Danmark.
Besøget på klinten blev så også kombineret med et visit hos en kær fotoven, hvor vi fik den fineste behandling. En del andre lokaliteter i det sydsjællandske blev også "beæret" af vores tilstedeværelse - men mere om det (måske) en anden gang.

Museet på klinten var, efter traveturen, et must - det skulle vi ind og se. Ganske spændende med et kik millioner af år tilbage.

Lidt overraskende var det at læse om, men også få visualiseret nogle de mange produkter hvor kridt indgår.
En lidt utraditionel måde at vise tingene frem på - de var hængt op i loftet.

Månedens billede maj 2011

2011-09-23T12:46:00.002+02:00

Ouegård mølle en herlig forårsdag.
Billederne er hovedsageligt taget for at vise Grethe Maxey, Fullerton i USA hvordan der ser ud her ved den gamle mølle. Meget har sikkert ændret sig siden hun tilbragte sin barndoms sommerferier her.
Men nu også for min egen skyld, et dejligt sted at trave lidt rundt.

For en del år siden påbegyndte man en naturgenopretning her ved Ouegård Mølle og engområdet fra Ouegård og ud mod fjorden.
Projektet er forlængst gennemført og Villestrup Å er ført tilbage til det oprindelige løb.

Muligheden for genopretningen opstod sikkert da man nedlagde dambruget der lå ud mod fjorden.

Åen er nu ført uden om det gamle stemmeværk som nu er tørlagt og i et voldsomt forfald.

Det er nu blevet for farligt at færdes på den gamle bro der gik over åen ved stemmeværket - men i øvrigt er der så tørt i det gamle åleje at man uden problemer kan krydse stedet og komme over i den gamle bøgeskov.

Gennem årene er der sket en markant udvaskning af jorden på skrænterne i skoven, resultatet er - som det ses en blotlægning af træernes rodnet.

En stor del af træerne er blevet fældet ved byg-ningerne så det er blevet mere åbent og der græsser får til vedligeholdelsen af arealerne. I gamle dage, da der var dambrug var det mere legitimt at færdes ned mod fjorden og mellem husene - det er slet ikke velset nu om dage, hvilket man måske ikke kan fortænke beboerne i - et dejligt og fredeligt sted.

3 i 1 Ver. 1

2011-05-03T17:12:00.000+02:00

Foranlediget af Jesper Videbæk der har startet en idé med treien motiver. Ind til videre har det været ganske interresant at følge udviklingen. Reglerne er enkle – tag tre forskellige billeder af det samme motiv, eller tre ens billeder af tre forskellige motiver.

Fif tog ideen op og nu følger jeg så trop i forsøget på at halse efter :-)

Motiverne er hentet på Grenaa Havn og er dybdeskalaer på skibe der er ved at blive hugget op.

Her befinder sig nordeuropas største virksomhed for skrotning af skibe. Stål fiskekuttere, fabriksskibe, fragtskibe og hvad der ellers findes af jernskibe.

Dette er så ver.1 og så må tiden vise om der kommer en ver. 2 osv.

Månedens billede april 2011

2011-05-02T23:54:00.001+02:00

Denne månedes billede symboliserer vel om noget foråret.
Alle'en er tæt på bristepunktet - det er lige før det sker. Bønderne stærkt optaget af at forberede jorden til såningen. Troede faktisk de fleste nu om dage brugte vintersæd - men det er så ikke tilfældet her.
Motivet er fra det lave og meget flade land ud mod Udbyhøj og Randers Fjord.

Månedens billede kunne for den sags skyld også have været et par småkyllinger, de er vel også symbolet på påsken, som i år faldt meget sent.
Men det er det ikke :-)
altså månedens billede!

Barndommens gade

2011-04-04T22:46:00.002+02:00

For nogle dage siden var jeg en tur oppe ved skovpavillionen for at lede efter motiver. Det udartede sig ganske anderledes end jeg lige havde regnet med. En tur rundt om bygningen for at bese skaderne efter vinteren, trykke næsen mod ruderne for at se ind -og en pludselig indskydelse ved indgangen. Jeg trak i døren, som viste sig at være ulåst. Det samme gjaldt iøvrigt de andre døre jeg tog i. Fristelsen var for stor, så jeg åbnede og gik ind. Desværre har tidens tand de sidste 35-40 år været hårde ved den gamle pavillion. Hærværket har bestemt heller ikke pyntet på indtrykket. Det var langt fra en positiv oplevelse.
Men det satte nu også skub i en tur hen ad Memory Lane :-)

Barndommens gade var det bestemt ikke, vel snarere ungdommens foretrukne tumleplads i weekenderne, Skovpavillionen i Hadsund.

Siden de "go'e gamle dage" har pavillionen været anvendt til meget andet under skiftende ejere. Men uanset de ændringer der er foretaget i løbet af årene, var alt genkendeligt og det satte såmænd gang i tankerne.

Det indvendige af skoven har i den grad været udsat for hærværk, glasskår og ødelæggelser alle steder.

Enkelte af de smukke glaspartier der fungerede som rumadskillelse står stadig - det er dog sikkert nok kun et spørgsmål om tid - inden de også er knuste, sørgeligt.

Rummet der nok indeholder de fleste minder for mig - salen - og baren nede bagved.
Det var her vi drenge med fedtet anderumpe hår slog vore folder - senere blev det noget mere "langhåret". Uanset om det var det ene eller andet - så trak pigerne i deres lårkorte dress og Hot pants som magneter. En form for magnatisme var der også over musikken. Af en eller anden grund står Les Manes fortolkning af Eddy Floyds "Knock on wood" i den grad stadig og spiller i mit indre øre. Og jo - jeg kender grunden til at jeg stadig kan mindes en så "lille" ting - de gjorde det godt, rigtig godt. Og det i en tid hvor der ikke blev anvendt alskens kunstige fiksfakserier for at lyden skulle være noget, den ikke er. Her var det den ægte uforfalskede vare!

Tiden har ændret mangt og meget. Musikken er stoppet, i hvert fald her, stedet forfalder og pigerne har forlængst skiftet det lårkorte og hot pants'ene ud med "blomstrede" kjoler og erhvervet sig titler som Mormor eller Bedstemor. Sørgeligt at det skulle gå så gruelig galt, - men minderne har vi da lov at ha' :-)

Tilbage er kun de sørgelige rester, altså ikke pigerne, af Skoven.

Lofterne hænger faretruende, sammenstyrtningsfaren er nok overhængende.

Man må håbe at ejerne, hvem de så er, får sig taget sammen til at få bygningen låst af så ikke legende børn eller hærværksfolk bliver knust under nedstyrtende lofter eller hele tagkonstruktioner.

Det ville i alle henseender være et sørgeligt sidste kapitel i Skovens historie.

Månedens billede marts 2011

2011-03-30T10:25:00.000+02:00

20-års månen

Marts blev ikke synderlig meget bedre med hensyn til det at få taget nogle billeder - lidt blev det dog til.
Som månedens billede har jeg valgt 20-års månen. Det tætteste månen var på jorden i en 20 årig periode.
den 19. marts kl. 19.30 var jeg klar - troede jeg.
Det lille indsatte billede af månen var på præcist det tidspunkt. Ville dog gerne noget tættere på, så stativet og telekonverteren blev monteret så jeg nu havde en 800 mm at gøre godt med. Desværre betød de 5-6 minutter også at det trak over med skyer - og dermed slut med det klare udsyn til den flotte måne. Så'en ka' det gå :-(

Månedens billede februar 2011

2011-03-30T10:11:00.001+02:00

Rent fotografisk blev det ikke til meget i årets første par måneder.
Vinteren med dens kulde og til tider masser af sne - lagde en dæmper på brugen af "klik-klak"

Hovedårsagen til den fotografiske inaktivitet skal dog nok findes i at der også har været andre vigtige(re) "vintergøremål".
Januar og februar er gået med at sikre varmeforsyningen i de(n) kommende vintre.

Joe - masser af arbejde med det, dét er der.
Men - på mange - rigtig mange - områder luner det også. Dels i skoven, hjemtransport, save, flække og stable til tørring og senere til afbrænding i fyret. Men måske lige så vigtigt, så har budgetkontoen det rigtig godt med det.
Så skal man jo slet ikke glemme at det også, hvilket måske er det vigtigste, at CO2 regnskabet udviser et kæmpeplus, da der når der ikke fyres med brænde udelukkende "fyres" med solvarme. Trods alt er det ikke så ringe endda at være en "træmand" :-)

Så er vi begyndt at varme os ved tanken.

2011-02-14T23:46:00.014+01:00

Skønt, at man her i den kolde tid kan begynde at varme sig ved tanken, og forberedelserne til årets ferie.
Atter en gang bliver det Provence der må "holde" for.
Et af de faste mål, for mig, er Mont Ventoux. Et bjerg jeg SKAL op på hver gang vi er dernede - turen op bliver dog ikke på cykel :-)

Knapt 2000 meters højde er ensbetydende med at der, selv i de sidste dage af juni stadig ligger sne på nordsiden af bjerget - skulle man få det for varmt, kan man jo tage sig en rulletur i sneen, selv om den ikke er så ren mere. Men kølig/kold, dét er den sgu.

Turen op til observatoriet i 1912 meters højde, et meget berømt målområde for Tour de France, er spækket med hårnålesving og fantastiske udsigter og svimlende afgrunde. Her er det med at holde tungen lige i munden. I grunden et lidt besynderligt udtryk - her vil jeg mene det mere var at holde øjnene lige på kørebanen og en let fod på speederen, afløst af motorbremsen når der går nedad.
Når man er på det bjerg og ser hvor stærkt dem på cykel kører ned af de utrolig stejle veje - kan man kun få respekt. Ikke om jeg skulle nyde noget af den fart, selv ikke på fire hjul.

Belønningen, når man når toppen, er den mest fantastiske udsigt. Er man heldig at "ramme" bjerget en dag hvor der ikke er alt for meget varmeflimmer i luften, skulle man kunne se helt til alperne - de anes lige i baggrunden af billedet.

Udsigterne er mange, qua de mange bjerge i området. Det ene efter det andet pas åbenbarer nye smukke scenerier.

Som så mange andre steder i Frankrig, er også mange af bjergpassene "oversået" med symboler af forskellig art. Religiøse som her - men de mest fremherskende er nok alligevel alle de statuer, mindetavler og anden form for national stolthed over den franske indsats, og ikke mindst tab af menneskeliv under de to store verdenskrige.

Nu er det jo ikke kun for udsigternes skyld vi tager til Frankrig - kulturen spiller skam også en stor rolle.
Ganske vist er dette museum ikke Louvre - og ganske vist havde det ikke åbent. Men så har vi da gjort forsøget.
Jeg tror faktisk at dette meget lille museum i Aubres, lidt uden for Nyons, er det mindste jeg nogensinde har set :-)

Gastronomien, den franske, er for os også en stor del af glæden ved det sydfranske. Nu kan men vel med rette påpege at det på billedet viste IKKE er et udtryk for "ægte" fransk gastronomi. Men for de der søger uden for de restrauranter, hvis væsenligste indsats mht. madlavningen er at kunne tegne fine streger med en spids genstand i Saucen (læs: sovs), er det at gå på markeder og finde de lokalt producerede varer - som der findes et righoldigt udbud af - et must. Mange af de lokale produkter er også gastronomi, måske bare i en lidt bredere forstand.

Månedens billede januar 2011

2011-02-04T17:13:00.000+01:00

Hold op manner, hvor har jeg været doven i januar.

Dovenskaben har desværre været mest udpræget mht. fotografiet. Det er ikke blevet til meget, gik det op for mig da jeg skulle finde et motiv til månedens billede. Nå, men så må man vel lege med det der nu en gang er der. For et månedens billede skal der sgu op. I dette tilfælde blev det til et par redigerede udgaver oveni.
Først den lidt "fade" udgave af motivet.

Det "fade" - som var tilsigtet - er det nu ret let at rette op på. En lang række programmer kan anvendes til slige formål. Her er det Lightroom der er brugt til at lokke noget mere dynamik frem i motivet. Det kan såmænd godt overdrives med den effekt - her har jeg dog begrænset mig til af fremhæve farverne.

I den sidste udgave af motivet - som er et overiset gyngestativ - er der måske nok en tendens til noget der kunnne ligne en "amok'ker" med en billedebehandling der omfatter de såkaldte "Hidden Fractals" i et billede. Om man er til det ene eller andet, tjae det er jo lige det - men sikkert er det at et billede fuldstændigt kan ændre karrakter når det får "fuld skrue" i værktøjskassen :-)

Månedens billede december

2010-12-18T14:34:00.001+01:00

I en tid hvor der er masser af trængsel og larm med julegaver, julepyntning, juletamtam og juledekorationer der er ved at være brændt faretruende ned skal man godt nok være vågen. Årvågenhed er også påkrævet mht. de præster der sniger sig rundt langs vore husmure for at ville kidnappe - nah, det må vel hedde nissenappe de kære små væsener for at ville klynge dem op - skam tage dem :-(
Alt sammen noget der, om ikke kræver sin mand, så da ens tid - hvilket kan være slemt nok.
I erkendelse af at det så kan blive svært at nå det mere end én gang, så må det blive dette billede. Ganske vist en lille halv snes dage gammel, men dog et decemberbillede. Billedet er taget ved Kastbjerg Å's udløb til Mariager Fjord - alt imens fruen høvlede rundt på et par nyindkøbte glasfiberbrædder. Hæ - hver sin fornøjelse :-)

Lige før det brød løs

2010-12-02T23:37:00.005+01:00

Lige før det brød løs med denne vinters første men sikkert ikke sidste vilde snestorm, blev der mulighed for en lille smuttur ved Mariager Fjord.
Stille vejr og fantastiske farver på himmelvælvet fik mig lokket af huse - det skal der ellers noget til :-)

Jeg besluttede mig for sydsiden af fjorden og ind mod saltfabrikken, hvor lyset og solnedgangen ville passe mig bedst.
Undervejs gjorde jeg dog et lille stop ved de nye udstykninger ved Assens. Fantastisk udsigt over fjorden, her Å Mølle.

Saltfabrikkens lasteanlæg. Her udskibes der årligt utallige tusinde tons af salt. Salt til ægget, salt til vejen, salt til forskellige kemiske produktioner.

En del af overskudsvarmen fra inddamp-ningen af saltet bliver ledt ud i fjorden. Om vinteren når vandet bliver stift og hvidt er dette sted et isfrit åndehul for utallige fugle. Ænder, sang og knopsvaner, blishøns og andre vadefugle bliver under hårde isvintre fodret af Falck og godgørende fugleelskere.
Lidt specielt, og et ganske underholdende syn, er at særligt mågerne finder stor fornøjelse her. Mågerne har fundet ud af at få varmet fusserne og samtidig surfe på det varme vand. De lader sig simpelthen plaske direkte ned i vandet ved betonkanten, for derefter, under skrig og skrål, lade sig transportere af det varme og urolige vand et stykke ud i fjorden, lette og tage turen igen og igen og ...... ;-)

Vandet formeligt "koger" når kulden bider.

Smukke solnedgange er om ikke en selvfølge, så da ofte meget seværdige her om vinteren.
Dampen, eller istågen fra det varme vand kan også når det rette lys er tilstede, være ret spektakulært.

Jeg ved ikke om den himmel var et forvarsel om det forestående vejrskifte med masser af sne og kulde, uanset hvad - var det den lille time værd som turen tog.

Månedens billede november 2010

2010-11-28T14:55:00.001+01:00

Det var vel ikke lige dét man havde forventet - at skulle begraves i sne allerede i november måned.
Ikke desto mindre blev det sådan. Nu kan man så kun have det lille håb at det ikke skal vare lige til foråret - dét vil sgi godt nok være for surt.
Motivet er fra Højmarken ved Hadsund. Tømmerstakken kunne have gjort godt - om den havde ligget opskåret hjemme og klar til fyret.

Månedens billede oktober 2010

2010-11-06T14:33:00.000+01:00

Denne måned har også været præget af stærkt begrænsede udfoldelsesmuligheder, mao. blev det ikke til så meget.
Månedens billede i oktober skulle have været noget "særligt". Det lykkedes så ikke helt - så måske en slags "anti-månedens-billede" og et eksempel på hvordan det IKKE skal gøres:-)
Billedet er fra Väneren i Sverige en meget stomfuld dag i oktober. Her gjorde stativet ingen nytte, med mindre jeg da havde haft en sæk cement eller lignende med til at stabilisere med - det havde jeg så ikke lige ved hånden. Så det blev en halv mavelanding og halv rygplasker i strandkanten med kameraet trykket godt fast på en lille klippe. Lang lukketid og et ND filter skulle have givet et blødt og softet billede. Ikke en gang dét kunne gøre det - blæsten ruskede, og for at det ikke skal være løgn - stod det pludselig ned i stænger (men nu er det jo også Sverige), så yderligere forsøg må vente til en anden gang.

Tja - så blev man også reklamefotograf.

2010-10-26T17:48:00.003+02:00

Historien om osten.

I den forgangne weekend sad jeg, som så ofte før, og trawlede ugens reklamer igennem. Til tider kan det være noget af en pestilens at sidde og glo på de "herlige" tilbud som alle mener de har - og som ingen kan undvære. Selv om den pænt store postkasse vi har hængt på muren, to gange om ugen bogstavelig talt er ved at få forstoppelse, bliver noget af det alligevel kigget igennem - det kunne jo være der var noget man ikke vidste man manglede, og der var tilbud på det!
Netto's reklamesag er forholdsvis overkommelig, så den gav jeg mig i kast med. Da jeg kom til ostene gjorde jeg store øjne - ikke på grund af osten, for den kender jeg ikke. Men billedet der pryder osten "Fjordglimt" i formatet 5.5 x 3 cm. DET kender jeg - for det er sgu da mit billede. Godt nok er hukommelsen ikke hvad den burde være - men jeg mente nu ikke jeg havde solgt det billede.

Det her blev jeg ærlig talt lidt studs over og besluttede mig for at undersøge nærmere, hvad og hvem der var den formastelige synder. Een ting er at vore billeder bliver brugt eller vist på andre hjemmesider - med kildeangivelse. Noget ganske andet er når billederne bliver "fisket" til kommercielt brug - her burde enhver fest stoppe.
Jeg henvendte mig til Netto, som henviste mig til Mammen Mejeri der producerer osten, som henviste mig til et etikettrykkeri i Randers, som igen bruger et bureau i Randers til deres designs.

En lidt kringlet tilgang, men det lykkedes at finde "synderen"! Billedet til højre er originalbilledet på http://www.marrik.org/ dog i en kraftig formindsket version - men altså alligevel god nok til tryk.
Jeg har i dag haft kontakt til bureauet, som blankt erkender de har brugt billedet. Billedet har de hentet på Google og efterfølgende beskåret kraftigt og spejlvendt.
I og for sig er der ingen undskyldning for ikke at gå til kilden til billederne - mener helt bestemt at billeder der vises på Google også har vedhæftet, hvor billedet stammer fra?
Nå - men resultatet af den lille samtale blev at vi fandt en ordning for betaling for brugen af billedet, og en forespørgelse på om der evt. var mulighed på et senere tidspunkt for at jeg ville levere billeder. Nu ser vi!
OG - nu mangler jeg bare at finde ud af om osten er lige så god - som billedet er godt :-)

Historien set lidt fra den humoristiske side, selv om der er alvor bag, så er det vel ikke så mange fotografer der uden egen viden pludselig ser egne "værker" sat til salg i en landsdækkende kæde med over 400 butikker til en pris af 39 kr. - og så endda få en ost med i handlen :-)

Hvor er det surt

2010-10-24T17:19:00.046+02:00

Her med nogle få dage tilbage af oktober måned og silende regn og blæst, er det let at lade tankerne flyve og det indre øje flakke hen over en sommer som nogle siger har været en varm sommer. Jeg må så have været de forkerte steder på de forkerte tidspunkter - det er i hvert fald ikke varmen jeg vil huske sommeren 2010 for.

Det med at være det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt holder stadig "vand". Der hvor jeg var torsdag den 21. oktober 2010 faldt denne vinters første sne - 7 cm. blev det til.

Godt at man så har sit billedearkiv og kan lade øje og tanker fare tilbage i tiden.

En skøn forårsdag og sidst i maj måned, og en tur ud langs fjorden mod Als Odde kan kun være en "lise" for sjælen.
Ved Havnø og området der omkring er der smukke farver, dejlige dufte og den rene klare luft.
Rapsmarkerne står i flor, og de danske hvidløg spreder en duft uden lige.

I skovene ved Havnø findes noge af de største forekomster af det danske hvidløg - Ramsløget.

Forekomsterne af ramsløget er så store at folk valfarter til skoven fra nær og fjernt.
I sig selv er den blomsterende plante jo et ganske smukt syn - ikke sandt?

Kendere og ikke mindst nydere af planten forsyner sig med rigelige mængder af bladene. Vi holder os nu heller ikke tilbage for redde os en portion blade. Vi anvender dem hovedsageligt i salaterne til måltiderne. Det findes nu andre muligheder for anvendelse. Jævnfør en god fotovens store interesse for brødbagning - hak bare bladene og kom det i dejen. Skulle efter sigende være et herrebrød.

Udover ramsløgene, som i sig selv berettiger til et besøg, er landskabet som for en stor del er inddæmmet område, dvs. fladt og med en mængde afvandingskanaler også hjemsted for en lang række fugle arter som man på visse tider af året kan komme forholdsvis tæt på.

Og - så sidder man her sidst i oktober og syntes at der lige har været blomstrende rapsmarker og masser af blomstrende ramsløg - men også fyldt med tanker om at der er endog meget lang tid til vi igen skal opleve underet med alt det nye og spirende plante og fugleliv. Der er lige en vinter der skiller os fra den nydelse.
Og i den kommende uge skal der vinterdæk på "Wanna Be"en. Ajj - hvor surt.

Månedens billede september 2010

2010-09-26T21:09:00.000+02:00

Måneden forløb ikke helt som ventet, ej heller i det med at finde månedens billede. I hvert fald ikke det jeg havde håbet på :-(
I stedet gav det mig så mulighed for, eller anledning til at "kaste" mig over en bearbejdningsform af billeder der for mit vedkommende har ligget lidt stille et godt stykke tid nu. Opgaven med at finde et motiv der egner sig til denne billedebehandling kan være meget svær. Det gælder om at finde noget der er enkel i opbygningen, kontrasterne skal være i orden og kan man så dertil ligge et prægnant farvetryk - er der mulighed for at arbejde med de såkaldt "hidden fractals", og få disse "lokket" frem blandt alle de mange informationer et digitalt billede indeholder. Om det er lykkedes? tja - det må være op til den enkelte :-)
Motivet er såmænd en dynge armeringsjern, noget der bliver brugt flittigt på min arbejdsplads i disse måneder.

En uge der gav skrammer.

2010-09-20T10:50:00.002+02:00

Uge 37 begyndte som de fleste andre uger. Med en mandag morgen og et job der venter på at blive passet. Så vidt så godt - og relativt normalt. Det skulle nu ret hurtigt vise sig at det "normale" stille og roligt fadede ud. Dagen blev lang, meget lang - inden det blev fyraften og mulighed for at komme til køjs. Det blev det nu heller ikke meget bedre af - så lidt ud på natten var der ingen vej udenom. Der blev bestilt blå lys og overnatning på det lokale "Hotel" Hobro.

Herfra begyndte det at blive bedre. Det er - dét må det være - et ønskescenarium at have en eller flere skønne kvinder, teens, madammer og andre drømmevæsener på hver finger, der bare venter på at opfylde ens mindste ønske/behov morgen - middag - aften, og sandelig også ind i mellem. Det finder man ikke mange steder - vel?

Knivskarp underholdning var der skam også på "hotellet".

Eneste problem her var dog, at den skæggede Tetjenske "bandit" forventede publikumsdeltagelse, men dog ingen klapsalver :-)
Snit så lange som en halv arm + det løse, blev lagt så selv Jack Sparrow eller Zorro ville ha' været misundelige.

Og der blev ryddet ud i skramlet der inde - så noget har det vel været godt for?

Det var så den uge - 37 - en uge der, som andre uger, ikke kan gøres om. Lige i dette tilfælde gør det nu heller ikke så meget. Oplevelserne i løbet af ugen kunne jeg sgu godt have undværet. Nu står den så på 6 ugers påtvungen "ferie", håber fa'me at uge 37 var den første af dem!
Alt over et kilo - det skal jeg lade ligge/stå - det bliver svært, ellers må jeg vel ud og hyre en fotocaddy :-)

Øl i stride strømme

2010-09-12T23:52:00.007+02:00

Så oprandt dagen - dagen hvor det skulle prøves af!
Jeg har aldrig været den store øldrikker, eller kender af det fludium for den sags skyld. Jeg har dog så længe det har været muligt at købe dem, nydt de hundedyre specialøl. Af en eller anden årsag, sikkert nok pga. prisen som ofte har ligget over hvad man kunne få en rimelig god rødvin for, er det aldrig blevet til det store med de købeøl. Hva' pokker, øl er jo kun vand og lidt humle, ikke sandt? Vin er der års forberedelser med. Pleje af stokkene, plukning af druerne, presning og lagring, mao. masser af arbejde forbundet med vin. Helt det samme har jeg nok ikke ment var gældende for øllet - og slet ikke det masseproducerede "sprøjt" der kan købes for en 3-5 kr. flasken.
Øl - Øl og atter Øl! Og Øl er Øl - men jeg skulle blive klogere skulle jeg. Gennem snart flere år har jeg hørt og læst om min lillebroders øl, håndbrygget selvsagt - som det hedder nu om dage. Uden nærmere ølbagtanke var vi en tur på Vestkysten i den spæde forsommer og brormand skulle naturligvis i den anledning også besøges - nu skulle det være, der skal sgu smages på det øl som jeg har hørt så meget om.
Lad det være sagt med det samme - jeg var i den grad solgt. Det håndbryg var lækkerier for både gane, næse og syn. Med den præsentation af håndbrygget øl var der ingen vej uden om. Det måtte jeg også i gang med.
Det var så ulempen ved det besøg. Udgifterne til eget lille bryghus er siden tordnet derudaf, ja nærmest løbet løbsk. Der skal virkeligt drikkes igennem hvis de kroner skal "tjenes" ind igen. Men det skal der ikke og det skal de ikke. Her er det glæden ved eget smagsfuldt håndbrygget øl der tæller, og glæden ved at kunne byde gæster på et glas godt øl.
Læretiden hos min bror er helt sikkert ikke overstået endnu. Men efter vi nu sammen har brygget ca. 100 liter øl, hvoraf noget (desværre) er konsumeret og noget står til gæring og atter andet til lagring/modning var det tid for mig at prøve at stå på egne ben.
Denne gang skulle det ikke være hverken den kulsorte stout eller en Abby Ale.
Det skulle være en herlig IPA (India Ale Pale) og en fransk inspireret Bastogneøl.
Som skrevet - så oprandt dagen hvor jeg skulle stå på egne ben. Og det blev IPA'en der måtte lægge for.

Bryghuset gøres klar, alle remedierne skulle gøres rene og en del af det desinficeres.

Vand, masser af vand skal varmes op i de forskellige kogegryder. En portion på 25 liter øl kræver, i dette tilfælde med IPA'en, op mod ca. 40 liter vand. Og det hele skal varmes op til mellem 75 og 92 grader. Noget der kræver energi, her gas.

Når vandet til at mæske malten i har nået de ca. 75-76 grader er det tid at komme malten i.

Malten der skal mæskes består i dette tilfælde af 3 forskellige sorter.
Den næste time går med at mæske malten. Mens temperaturen stille og roligt falder til en "steptemperatur" røres der godt og grundigt rundt i karret. Her gælder det om at få "vasket" så meget som muligt af sukkerstoffet ud kornet. Det er jo det gæren senere hen skal leve "af" og omsætte til velsmagende procenter :-)

Når mæskningen er overstået står man tilbage med noget meget sukkerholdigt stads, urten. Urten skal nu tappes ned i kogekarret. Her skal det stå og bulderkoge i en time.

Urten er ved at nå kogepunktet og forberedelserne til at tilsætte humlen er i fuld gang (uden for billedet) :-)

Inden humlen tilsættes, der er flere slags humle i denne øl, skal der lige koges lidt og skummes for noget af det "uønskede".

Noget af humlen skal koge med i den time kogningen tager, andet i ca. 20. minutter og det sidste som aroma koger med et par minutter.

Fuld tryk under kedlen i en time - men så er det også ved at være på tide at få urten stoppet i kogningen og kølet ned.

Humleposerne hængt op til afdrypning, det er jo med at få alle de dyrebare dråber med. :-) Kølesystemet kobles på og nu gælder det om at få urten kølet så hurtigt som muligt ned til gæringstemeraturen. Det tager ca. 10 min.

Den afsluttende fase indledes, urten tappes på gærspand, hvorefter gæren tilsættes. Fra nu af er det nemlig gæren der skal på arbejde, øhh, det vil sige - jeg

mangler lige at få gjort det hele rent for sukkerrester i gryder, potter og pander. Lidt snask på gasblussene var der såmænd også efter de ca. 4½ time det tog med at brygge øllet.
Her står det så, gæren skal arbejde i 1-2-3 uger, alt afhængig af temperaturen i rummet. Øllet er en overgæret type og har brug for en temperatur på en 15-25 grader. Så ser jeg om jeg kan leverere den varme - ellers må det ind i fruens køkken :-)
Når det så er færdiggæret skal det tappes på fustage og vil være drikkeklar efter en 4-5 uger. Det vinder dog betragteligt ved at eftergære/modne i fustagen en mindst tre måneder - så med lidt held er juleøllet hjemme.

Skål i skivet :-)

Månedens billede august 2010

2010-08-24T10:03:00.006+02:00

Andre gør det, så ...... :-)
Ganske vist kommer man ikke foran når man går i andres fodspor. Alligevel er det vel lidt af en udfordring, hver måned at skulle finde et billede man selv syntes om!
I dette tilfælde er det et billede fra den vestsvenske skærgård, nærmere bestemt en lille "flække" ved navn Havstensund. Turistmæssigt gør stedet ikke megen væsen af sig. Her går livet sin stille og rolige gang - men her er miljø og der er masser af lystbåde, store som små, der sejler indenskærs, og til det har de brug for en mængde sejlladsafmærkninger. Fyret, der formeligt er "klistret" fast på klippesiden er en del af disse.

En ny start.

2010-08-17T16:41:00.004+02:00

For over halvandet år siden oprettede jeg bloggen her.
Bortset fra lidt "småtterier" blev det af forskellige årsager som manglende tid, og nok også lyst, ikke til mere på daværende tidspunkt.
Alt er nu ryddet ud og fjernet og bloggen starter på en frisk. Jeg har en lille forventning om at såvel lysten som tiden tillader mig at gøre lidt mere ved det nu.
Alle er selvsagt velkommne til at skrive her på marrik fotos blog, og jeg vil svare - hvis det er det der ønskes - så hurtigt som muligt.

Ferien i Sverige.

2010-08-16T20:13:00.062+02:00

Sommerferien skulle tilbringes i vandland.
Sverige lever, efter vores 12 år med egen godt 200 år gammel storbondestuga og dermed masser af ferier, til fulde op til det "øgenavn" jeg hen over årene har fået hæftet på landet - nemlig Vandland. Sjældendt, om nogensinde, har vi oplevet en så våd sommer som denne, i ugerne 30-32.
Et lyspunkt var, og blev det til, at vi allerede i starten af året bestilte billetter til en koncert oppe i Dalarne, nærmere bestemt ved Rättvik.

En forlængst nedlagt åben mine danner en fantastisk ramme om de mange koncerter der afholdes i Dalhalla, lidt nord for Rättvik.

En helt sublim og stærk musikalsk opførelse af Queens A nigth at the opera. Johan Boding, et 20 mands kor og orkester gjorde alt for at vi, og ca. 4000 andre tilhørere skulle glemme regnen.

Johan Boding var et, for os, ubeskrevet blad. Dét er han ikke mere. Jeg tror ikke vi nogensinde vil glemme den aften.
Mange har vel gennem tiden forsøgt, på den ene eller anden måde, at tilnærme sig den forlængst hedengange Freddy Mercury' stemme og stil - uden synderlig held.
Vi blev meget overraskede over hvor tæt Johan Boding ligger på Freddy.

Trods den silende, og til tider, styrtende regn - afbrudt af kortvarige perioder med kun lidt vand i luften blev humøret holdt højt hos alle.

Der blev sunget, rocket og rullet for alle entré pengene til de elskede Queen klassikere.
70'erne - 80'erne og rundet af med noget af det sidste Queen lavede inden Freddy døde. The show most go on.
Hvilket det, i denne opsætning så afgjort gør - go on!

Johan Boding udviste en næsten ulidelig energiudladning. Løb, spring og dans sammen med koret og alligevel havde han luft til at kunne fare langt op i minen ad de udhuggede køreveje. Og dér, helt klædt i hvidt og med en "kanon" af en projektør centreret på sig, fremføre en af klassikerne. En næsten "religiøs" oplevelse, i hvert fald en meget, meget speciel oplevelse for os og de mange tusinde andre tilhørerer den aften.

Afslutningen på aftenen blev et brag af lys og lyd. Den fik simpelt hen "hele armen".

Som ved de fleste andre større "events" blev aftenen afsluttet med et kæmpe fyrværkeri. Almindeligvis har man ikke mulighed for at sidde lige under et fyrværkeri af disse dimensioner - det blev også en lidt usædvanlig oplevelse.

Det var bare en "fuldfed" aften, trods regn og en kamp med regnslaget for at få taget nogle billeder der kan lægge bunden, når man en gang bliver så gammel at der kan blive behov for noget til at støtte hukommelsen.